Vi
udfører:
Safety VVS - Garantiordning
- Siden oprettelsen i 1971 har Dansk VVS været det naturlige bindeled for
VVS-branchen i Danmark.
Dansk VVS har på landsplan over 1200 virksomheder
der beskæftiger 12.000 medarbejdere. Dermed samler Dansk VVS hovedparten af
udøvere inden for den udførende del af VVS-branchen.
Dansk VVS favner
virksomheder inden for energiforsyning, miljø og klimateknik, sanitet,
sprinkler, industrielle røranlæg, tag- og facadedækning og blikkenslagerarbejde,
smedearbejde, teknisk isolering og køleinstallation.
Kredsforeninger
Dansk VVS er organisatorisk bygget op om 16
kredsforeninger.
Det er på kredsforeningens generalforsamling, der
vælges delegerede til landsgeneralforsamlingen i Dansk VVS, som er foreningens
øverste myndighed.
Det er i kredsforeningerne, græsrodsarbejdet foregår.
Ud over erfaringsudvekslingen og det kollegiale samvær arrangerer
kredsforeningerne møder for medlemmerne. Tekniske emner, branchens udvikling og
studieture er et lille udsnit af temaerne på kredsforeningernes arrangementer.
Her besluttes også mange forhold, som har betydning for medlemmerne
lokalt. Initiativer til eksempelvis fælles markedsføring og uddannelse står
jævnligt på programmet i kredsene over hele landet.
Et andet og meget
vigtigt arbejde for en del kredsforeninger er samarbejdet med amter og kommuner.
Her er formålet at søge oplysning om og indflydelse på de beslutninger, der
tages fra decentralt hold. Et uvurderligt stykke arbejde, der er med til at
skabe større forståelse og bedre samarbejdsforhold mellem virksomheder,
politikere og administration.
Sektioner og specialforeninger
I Dansk VVS har medlemmerne mulighed for at arbejde sammen om et
specielt interesseområde. Det er målet at skabe nye sektioner, når behovet
opstår. På den måde yder foreningen den bedste service til alle
medlemsvirksomheder i den meget brede VVS-branche.
Inden for rammerne af
Dansk VVS findes følgende sektioner og specialforeninger:
• VVS- og
EL-Entreprenørforeningen
• Teknikentreprenøren
• Foreningen af
Ventilationsfirmaer
• Solvarme- og biobrændselssektionen
• Tag- og
facadesektionen
• Sprinklersektionen
• Klub VVS-piger.